Slagtøj Centret
 
   


PROFIL
STEMNING AF INSTRUMENTER
REPERATION AF INSTRUMENTER
SKINDMONTERING
COATING AF TROMMER
RESERVEDELE

Skindmontering


Som producent og forhandler af percussion instrumenter i mere end 25 år, har vi tilegnet os en stor viden indenfor mange forskellige typer trommeskind – syntetiske såvel som naturskind(maveskind fra dyr). 

Valg af skind har en vigtig og central rolle, når man skal montere et nyt på en tromme. Skindets kvalitet og egenskaber skal nemlig passe til trommens egne specifikationer. Derfor er det ikke ligegyldigt hvilket skind man montere på sin tromme.

Ring gerne til os på tlf 38 10 57 10, hvis du har nogle overvejelser eller har brug for gode råd.


Slagtøj Centret har altid et velassorteret udvalg af skind. Dette er de mest almindelige mærker vi fører:

 

Priser på montering af naturskind
Prisen på værkstedet er 495,- kr. pr. time inkl. moms.

    Antal timer  
Congas   1 time pr. skind
Bongos   ½ time pr. skind
Djembe   3 timer pr. skind
Koncert lilletromme   1 time pr. skind
Koncert stortromme   Ring for pris!  
Pauke   Ring for pris!  
Surdo, Pandeiro, Darabuka, Tabla m.m.   Ring for pris!  
       
OBS! Det påmonteret naturskind er ikke medregnet i værkstedstiden!      
 
Hvordan man strækker et naturskind på congas og bongos

Congas og bongos med fabriksmonteret naturskind har ofte reifen siddende for højt placeret. Dette kan forudsage skader på tommelfinger og underhånd ved anvendelse(specifikke rytmer/teknikker på trommen). For at undgå dette, er det vigtigt, at få strukket skindet/sænket reifen, så det bliver komfortabelt at spille. Følg denne instruktion nøje:

  1. Placer et tyndt stykke skumgummi eller en almindelig karklud i en bakke.
  2. Hæld vand i bakken så stykket med skumgummi eller kluden bliver gennemvædet. Hold nøje øje med at bakkens indhold ikke må ”flyde” i vand.
  3. Placer trommen med ”hovedet” nedad i bakken så trommeskindet nu befinder sig i den våde overflade (Se illustration).
  4. Nu skal naturskindet have tid til at absorbere vandet. Denne form for blødgøring af naturskind tager ca. 4 timer for et congaskind og ca. 1 time for et bongoskind. Det kan dog variere pga. tykkelsen på det pågældende naturskind.(Skindet må gerne strammes forsigtigt efter nogle timer, hvis buler opstår på områder af skindet.
  5. Når skindet føles blødt og slapt, er det klart til at blive strukket. Stræk skindet så reifen sænkes med ca. ½ - 1 cm. Sørg samtidig for, at reifen er plan med både skindet og trommen.
  6. Lad skindet tørre og vent med stemme trommen indtil skindet er helt tørt.
 


0