Vic Firth Sticks

Viser alle 114 resultater

Kæmpe udvalg af Vic Firth trommestikker

Vic Firth er verdens største producent af trommestikker, i højeste kvalitet. Udvalget af køller er også enormt, og har du brug for en standard kølle, finder du helt sikkert en her. Eller “blomsterpinde” måske, så kig efter RUTE serien.

Udvalget af whiskers dækker også de flestes behov. Der er lige fra de bløde HB Brush, til de hårde jazz WB Brush, og flere modeller derimellem. Hvis du skal bruge “blomsterpinde” så skal du kigge efter udvalget af RUTE modeller.

De mest almindelige trommestik modeller er 7A, 5A og 5B, men der er mange variationer ud over dem. Har du brug for rådgivning, og vil du teste nogle bestemte modeller, står vi altid klar til at hjælpe.


Trommestikker i mere end 60 år

I mere end 60 år har Vic Firth produceret trommestikker. Det hele startede med han ikke selv kunne finde køller han var tilfreds med, han var paukespiller, og begyndte derfor selv at lave nogle. Han startede med at lave dem i sin garage, og brugte mange timer på udviklingen inden han blev tilfreds. Han lavede dem også til sine studerende, og ordet spredte sig hurtigt til musikforretningerne i området, de ville have hans køller i butikken. Filosofien om at enhver trommeslager eller percussion-spiller skal kunne finde den perfekte model, har resulteret i der nu er over 200 modeller at vælge imellem!

Kæmpe udvalg af signatur trommestikker

Der findes næppe noget firma der har så mange signaturmodeller som Vic Firth. Alle endrosere er med i processen fra ide til det færdige produkt. Der bliver brugt mange timer på gulvet i fabrikken, indtil stikken er præcis som den skal være.

Der bliver også eksperimenteret med standard stikker som 7A, 5A og 5B i udgangspunktet. Det er de meget populære modeller som American Jazz (AJ) et godt eksempel på. Eller det årelange ”hemmelige” projekt Modern Jazz og og Free Style, der lå i skuffen i mange år, inden de forsigtigt blev prøvet, og blev en kæmpe succes.