Zildjian

Verdens ældste bækkenproducent

Zildjian familien er vedens ældste producent af bækkener, faktisk kan familien spores helt tilbage til det 16. århundrede. I dag er det den 15. generation der er aktiv i familievirksomheden.

Zildjian har sat standarden for hvad et bækken er, hvordan det lyder og hvordan det laves. Med serier som K / K Custom, A / A Custom og mange flere, er de reference for hvordan en bækken skal lyde.

Der er et enormt udvalg af crashbækkener, ridebækkener, hihat, splashbækkener og effektbækkener i alle serier. Alle med deres egen unikke lyd og egenskab, og lavet på fabrikken i USA.


Zildjian – Bækkenet der skulle have være guld!

Vidste du at bækkenmaterialet som vi kender I dag, egentlig skulle have være opskriften på guld? I 1618 forsøgte Avedis Zildjian at lave guld, men i stedet opfandt den perfekte opskrift på bækken-metal. Det er den selvsamme, og hemmelige opskrift, der i dag bruges på Zildjian fabrikken i USA

Faktisk er det ikke bare materialet og bækkenet der er opfundet af Zildjian familien. Avedis Zildjian III kaldte de forskellige bækkener for crash, ride osv. for at hjælpe artisterne med at sætte ord på de bækkener de ville have.

Zildjian bækkenet som reference

Når man skal beskrive en lyd på et bækken, er det næsten altid et Zildjian bækken der bliver refereret til. ”Det skal lyde som et gammelt K-bækken”, ”Det må gerne være klart og gennemtrængende som et A-Custom”. De fleste andre producenter laver da også bækkener der læner sig meget op ad de forskellige Zildjian serier, men det er klart når al viden og historie udspringer fra denne familie.

Zildjian er stadig innovative og udvikler nye lyde og serier sammen med deres mange artister. På deres liste over artister finder du også alt fra det mest syrede jazz, til det hårdeste metal. Så uanset hvad du spiller og hvilken lyd du leder efter – Så er der et Zildjian bækken til dig også

[Sassy_Social_Share]