Yamaha DTX402K elektrisk trommesæt – godt begyndersæt med Yamaha-lyde
Yamaha DTX402K er et kompakt elektrisk trommesæt, der især egner sig godt til begynderen eller som øvesæt derhjemme. Det fylder ikke meget, og med hovedtelefoner kan du øve uden at genere resten af huset mere end nødvendigt.
DTX402-modulet indeholder 10 forskellige trommesæt med i alt 287 tromme- og percussionlyde. De 10 trommesæt kan redigeres, så du selv kan tilpasse lydene og gemme dine egne opsætninger.
Yamaha har også lagt stor vægt på øvefunktionerne. Modulet indeholder 10 forskellige træningsfunktioner, der kan hjælpe med blandt andet timing, præcision og tempo. Der er desuden indbygget metronom med et tempoområde fra 30 til 300 BPM.
Støjsvag stortrommepedal
DTX402K adskiller sig fra de større DTX432K og DTX452K ved at bruge Yamahas KU100 stortrommeenhed. Her slår en almindelig stortrommekølle ikke mod en pad. Det giver mindre mekanisk støj og gør sættet særligt velegnet til øvning i lejlighed eller andre steder, hvor lydniveauet har betydning.
Sættet har 7,5″ pads til lilletromme og tammer samt 10″ hi-hat, crash og ride. Crash-bækkenet har choke-funktion, så det kan stoppes med hånden, og ride-padden kan frembringe bækkenets bell-lyd ved et kraftigere anslag.
DTX402-modulet har også USB TO HOST, AUX IN og hovedtelefon/line-udgang. Du kan derfor spille med til musik fra en ekstern lydkilde, bruge hovedtelefoner eller tilslutte sættet til andet udstyr.
Specifikationer
- DTX402 lydmodul
- 10 redigerbare trommesæt
- 287 tromme- og percussionlyde
- 128 keyboardlyde
- 64 toners polyfoni
- 10 indbyggede sange
- 10 træningsfunktioner
- 9 typer reverb
- Indbygget metronom, 30–300 BPM
- 7,5″ lilletrommepad
- 3 x 7,5″ tompads
- 10″ hi-hatpad
- 10″ crashpad med choke-funktion
- 10″ ridepad
- KU100 støjsvag stortrommeenhed
- USB TO HOST
- AUX IN
- Hovedtelefon/line-udgang
- Mål opstillet: ca. 800 x 1.000 mm
- Samlet vægt: ca. 13,9 kg
Yamaha DTX402K er et godt valg til den nye trommeslager, der vil have et ordentligt elektrisk trommesæt at komme i gang på. Det er enkelt at bruge, har gode øvefunktioner og fylder forholdsvis lidt – og KU100-pedalen er en klar fordel, hvis sættet skal bruges hjemme.